Vores både

På Thurøbund Spejdercenter (TSC) kan vi tilbyde en sjove og lærerige sejladsoplevelser. Det gøres fra vores både, som vi har 3 forskellige typer af (plus det løse).

Alle vores både er synkefri, hvilket betyder at de ikke går til bunds. Dog kan flere af dem godt kæntre, så bliver man lidt våd af samt får en god historie med hjem.

Svendborgjolle

Vi har 4 Svendborgjoller på spejdercenteret. Dette er den største sejlbådstype som vi har. Svendborgjollen er en lækker åben jolle, og så er den perfekt til sejladshejk rundt i det sydfynske øhav. Båden er designet så den passer til en spejderpatrulje på 5-6 personer.

Svendborgjollen kan sejles af spejdere såvel som ledere. Dog kan det være at en centermedarbejder gerne vil med, for at få lidt ekstra styr på rebene.


Thurøjolle

Vores Thurøjoller er unikke, da de kun findes på Thurøbund Spejdercenter. Det er en lille hurtig jolle med plads til 3-5 personer. Thurøjollen er en god jolle til nybegyndere men det kræver at man får styr på sejlet, ellers bliver du nok våd.

Må sejles af alle.


Optimistjolle

Optimistjollen, Optimisten eller bare Optien er nok den mest udbredte type af jolle, som vi har på Thurøbund Spejdercenter. Det er en lille sjov båd med ét enkelt sejl som er sprydrigget. Derfor er det en rigtig god begynderbåd, da der er ganske få ting at holde styr på. På den måde kan man nemmere kan lære hvad betyder, når vinden kommer fra den ene eller anden side.

Må sejles af alle.

Vores andre både

Aluminiumskano

Den klassiske aluminiumskano, som de fleste nok kender. Den er let, men ligger godt i vandet.

Glasfiberkano

Den lidt tungere type kano som ligger meget stabilt i vandet. Dette er en fordel, hvis man skal rundt om Thurø på kanohejk.

Paddleboards

Vores paddleboards er kanon sjove af stå på, sidde på, slå vejrmøller på og bare sejle lidt rundt på i sommervarmen.

Robåd

Vi har to robåde på centret. De har plads til en stærk roer, samt 2-3 personer som kan juble af den person som slider og slæber. En sjov oplevelse som kræver koordination af armene.

Medarbejderbåde

Don Domingo

Den største af vores to redningsbåde. Typen er en RIB, og er en oppustelig båd.

Antonio

Den mindste af vores to redningsbåde. Typen er en RIB, og er en oppustelig båd.

Dåsen

Vores ene fragtbåd. Vi bruger Dåsen som en følgebåd når vi er på kanosejlads rundt om Thurø. Derudover som “kiggebåd” til at sejle rundt mellem alle de herlige spejdere, som hygger sig på vandet.

Spanden

Spanden er en tidligere redningsbåd fra Storebæltsforbindelsen, som er flyttet ind på Thurøbund Spejdercenter. Her bruger vi den til at fragte spejdere frem og tilbage mellem Svendborg og Thurø.

Lånebåd

Peder Most

En Aalborgjolle som vi låner af Sejladsmuseet i Svendborg. På billedet ses Peder Most med et sprydet storsejl, et forsejl (fok) og et topsejl. Den er særdeles god på vandet og en fantastisk oplevelse at sejle i.

Aalborgjollen er tegnet 1929 af Aage Utzon, Jørn Utzons far, til Søspejderne i Aalborg.

Må sejles af alle. Vi er dog lidt ømme omkring den, og vi vil derfor gerne have en medarbejder med i jollen.

Se øvrige aktiviteter

Øvrige aktiviteter inkluderer f.eks. mærker, diverse løbsmuligheder og seværdigheder omkring Thurø og Svendborg.

Se dem her