Sommerlejre i 2023

Har du mod på en anderledes sommerlejr?

Ja? På Thurøbund Spejdercenter kan tilbyde en helt unik spejderoplevelser, og fordi vi har specialiseret os i sejlads, udfordrer vi spejderne på en anderledes måde. Vores aktiviteter er tilrettelagt så hverken spejdere eller ledere behøver at have kendskab til at sejle i forvejen. Vores dygtige medarbejdere instruerer og hjælper til med sejladsen og kan tage en tur på vandet med jer.

I dagens to sejladsperioder står centermedarbejderne for at instruere i sejlads, så spejderne får rig mulighed for at komme på vandet i optimistjoller, robåde, kanoer eller sejlbåde. Der er også mulighed for at arrangere kano-hejk rundt om Thurø og sejl-hejk i det Sydfynske øhav.

Udover sejladsaktiviteter er der mulighed for en række af naturaktiviteter, udflugter og almindeligt lejrliv. Vi hjælper gerne med planlægningen.

På en sommerlejr på Thurøbund Spejdercenter får I nye spejderkontakter rundt om i det ganske land – og vi kan også lære jer, hvordan I kysser en vandmand.

Thurøbunds centersommerlejre ligger fra lørdag til lørdag i de fleste uger i løbet af sommeren.

Tilmelding:

Når I som gruppe ved hvor mange I vil afsted og i hvilken uge, så er I klar til at tilmelde jer. Vælg den uge I vil afsted i og udfyld formularen. I vil derefter få tilsendt en faktura på det fulde beløb, som I har 30 dage til at betale.

Vi laver som udgangspunkt ikke justeringer i tilmeldinger før på selve lejren. Grupper kan frit nedjustere med op til 20% og man kan som udgangpunkt altid tage flere med, dette skal dog koordineres med den ugeansvarlige.

Hvad med forhåndstilmeldinger?

Vi har valgt ikke at have forhåndstilmeldinger længere, da vi desværre havde problemer med at for mange grupper misbrugte tilbudet.

Læs de fulde betingelser på vores hjemmeside.

Spørgsmål:
Hvis du har spørgsmål, så tjek gerne vores FAQ side. Finder du ikke svar på dine spørgsmål der, kan du skrive til os på kontakt@tsc.dk.

Pris
Prisen per spejder, per dag er 84 kr. Leje af lejrpladsen udgøre 37 kr. heraf.

I tilmelder jer her:

Uge 26
Uge for alle aldre

Uge 27
Uge for alle aldre

Uge 31
Uge for alle aldre

Andre nyheder

#SØ21

I 2021 blev der afholdt Sølandslejr på Thurø. Det foregik 21. – 28. juli 2021. Hvor søspejdere og landkrabber samler sig fra alle steder i landet. Du kan finde mange…

Kontakt os

Her bor vi

Grastenvej 204c, 5700 Svendborg

Hvis du vil i kontakt med os omkring bookning af sommerlejr, udlejning eller lignende. Skriv til kontakt@tsc.dk.

Vil du være centermedarbejder eller har du andre lignende spørgsmål om det ene eller andet, så skriv en besked til cl@tsc.dk eller besøg vores facebook side.