Ud-af-centeret

I har mange muligheder for at komme ud af huset fra Thurøbund Spejdercenter. Nedenfor har vi samlet et par forslag.

I kan tage på tur til Smørmosen, hvor der er minigolfbane, iskiosk og badebro.

Veteranfærgen Helge sejler fra Grasten og rundt i området, så I har mulighed for at tage på en udflugt i det sydfynske. Helge lægger bl.a. til ved Valdemars Slot, hvor I for eksempel kan besøge slottets museer eller tage på Børge Hinsch Fondens Naturskole. Se PDF 

Helge sejler også ind til Svendborg by, hvor der desuden kører busser fra centeret. I Svendborg findes bl.a. Naturama og Svendborg Museum, der kan underholde spejderne på en regnvejrsdag. Naturama er at anbefale til de små spejdere, og man kan hurtigt bruge en hel dag derinde.

Langs sydfyns kyst løber Øhavsstien. Øhavsstien er en 220km lang vandresti, der giver mulighed for at tage på en længere vandretur eller heik i forbindelse med en tur til Thurøbund Spejdercenter. Flere steder er anlagt sheltere og teltpladser. Vi hjælper jer gerne med at pege de gode shelter steder ud.