Seniorlejr i uge 29

Tid og sted

Dato: July 13, 2019
Place: Thurøbund Spejdercenter

Igen i år inviterer Thurøbund Spejdercenter til årets fedeste seniorlejr: Sommerlejren som din klan ikke vil hjem fra!

Seniorlejr er jeres mulighed for at lære en del mere om det der sejlads og at få skøn uge med en masse seje seniorer fra hele Danmark.

I løbet af ugen byder vi på aktiviteter i alle genrer. På vand og land. Med fuld fart på og mulighed for at komme helt ned i gear. Kreative byggeprojekter og aktiviteter hvor du bliver udfordret fysisk. En sejladshejk hvor vi sammen skal på eventyr rundt i det sydfynske øhav for at opleve nogle af alle de dejlige steder som det syyyy’ fynske kan byde på!

Derudover byder ugen på en ordentlig skovlfuld hygge. Vi skal have ølsmagning v. det lokale bryghus og selvfølgelig masser af guitar og syngeladebog.

Tre gode grunde til at tage på seniorlejr

  1. Mulighed for fede sejladsaktiviteter du ikke kan prøve derhjemme
  2. Mød hinanden på tværs af lejrteam og klaner
  3. Oplev det sydfynske øhav fra søsiden

Vi ses til en skøn uge

-Teamet bag seniorlejr 2019

Praktisk:

Uge 29. Lørdag d. 13 juli – lørdag d. 20 juli.

Ankomst d. 13 juli. Ankomst og lejropbygning fra kl 13. Første fælles samling er kl 16.  Ugen slutter lørdag den 20. juli klokken 12.

Pris: 900 kr. Dette er inklusiv fede aktiviteter og fælles morgenmad hele ugen. Klanerne står selv for frokost og aftensmad.

Tilmelding: Skriv til udlejer@tsc.dk og oplys klannavn og antal personer.

Mere information kommer ud i løbet af foråret.

Vi har et max deltagerantal på 60 personer, så tilmeld jer så snart så muligt.